Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Mexi bowl med spicy kød, syltede rødløg og creme fraiche

Mexi bowl med spicy kød, syltede rødløg og creme fraiche

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½-1 rød chili (i tynde skiver)
  • 1 lime (i både)
  • 1 pose babyspinat
  • 1 rødløg (i både)
  • 1 pakke hakket svine- og oksekød
  • 1 bundt koriander (stilkene finthakket, bladene groft hakket)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 bakke tomater (de store – i tern)
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har lyst, kan du også stege spinaten i ½-1 minut med lidt hakket hvidløg. Tag spinaten af panden, og steg kødet bagefter.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, korianderen, chilien og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom chiliskiver, limebåde og babyspinat i små skåle til servering.

4. Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Kom løgbådene i, og lad dem simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene trække i lagen, til I skal spise.

5. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 4-5 min., til det er gyldent og dufter skønt. Vend korianderstilke og skiver af hvidløg i.

6. Krydr kødet med salt og buena vista-krydderi efter smag. Vend ⅓ af tomaterne med kødet, og lad dem stege med ganske kort.

Servering
Server ris i dybe tallerkener, og top med kød, spinat, korianderblade, creme fraiche, tomater, syltede rødløg og chili. Giv limebåde til.

-