Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Ovnstegt kylling med bagte kartofler og salat med vinaigrette og kerner

Ovnstegt kylling med bagte kartofler og salat med vinaigrette og kerner

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 5 bagekartofler (skuret og i både)
  • 2 løg (i både)
  • Alle søde kartofler (skuret og i både)
  • 1 batavia-salat (delt i bladene)
  • agurk (i grove tern)
  • 1 pose græskarkerner
  • ½-1 brev dijonsennep
  • ½ chili (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • flydende honning

Sådan gør du

Køkkennote: Senneps-dressinger rørt af dijonsennep smager skønt. Tilpas smagen, så styrken passer bedst til dig og de andre omkring spisebordet. Brug dressingen til alverdens salater eller til grillede grøntsager. Tilsæt evt. lidt krydderurter, hvis du har nogle tilovers i dit køkken. 

1. Tænd ovnen på 200 °C til kylling og ovnbagte kartofler.

2. Klargør kyllingen, og kom den i et ovnfast fad. Vend den med olivenolie, og drys med salt. Hæld ½-1 dl vand i bunden af fadet. Steg kyllingen i ovnen i 50-55 min., til den er gylden og gennemstegt.

3. Klargør bagekartofler, løg og søde kartofler, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, salt og peber. Sæt pladen i ovnen, når kyllingen har været inde i ca. et kvarter, og bag kartoflerne møre og gyldne i ovnen, ca. 40 min.

4. Skyl og klargør agurk, salat og chili som angivet i ingredienslisten. Fordel salat og agurk på et fad. 

5. Rist græskarkernerne gyldne på en pande med lidt olie, og drys med salt.  

6. Rør dijonsennep med 1-2 spsk. koldt vand, lidt flydende honning, 1-2 spsk. olivenolie, salt og peber.  

7. Fordel striber af sennepsdressing over salaten, og drys med ristede græskarkerner og hakket chili.

8. Skær kyllingen ud i 10 stykker (se tip på forsiden).

Servering
Server kylling med ovnbagte kartofler, og spis sprød salat med sennepsvinaigrette og kerner til.

-