Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Grundet den ekstraordinære efterspørgsel, har vi tidligere deadlines for bestilling end vi plejer. Alle bestillinger leveres som planlagt.
Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.
Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.
Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Stegte æg med salat af blå kartofler og grønkål

Stegte æg med salat af blå kartofler og grønkål

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Alle de blå congo-kartofler (skrællet eller skuret)
  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i grove stykker)
  • 2 æg
  • 1 bundt radiser (i halve eller kvarte)
  • 1 bundt grønkål (snittet fint)
  • ½ citron
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Blå congo-kartofler er fantastiske i køkkenet. Det er skønt at kunne præsentere et alternativ til den almindelige gule kartoffel, og så smager de dejligt. De koger lidt nemmere ud end almindelige kartofler, så stop kogningen i tide. De har en lidt mere melet struktur end de kartofler, vi er vant til at koge, men det gør dem eminente til en olivenolie-dressing.

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra borlottibønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 45-60 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 4.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, gerne i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne, og skræl eller skur dem.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre, 12-15 min.

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

5. Damp broccolien under låg i en gryde med lidt kogende, saltet vand, 4-5 min. Afdryp.

6. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg æggene i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Vend de kogte kartofler med radiser, grønkål og broccoli, og smag til med 2-3 spsk. olivenolie, 2-3 spsk. citronsaft, lidt hvidløg, salt og friskkværnet peber.

Servering
Anret den lune kartoffelsalat med radiser, grønkål og broccoli i en skål, og top med stegte æg.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-