Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.
Grundet den ekstraordinære efterspørgsel, har vi tidligere deadlines for bestilling end vi plejer. Det betyder, at næste mulige leveringsdag er mandag d. 13. april. Alle bestillinger leveres som planlagt.

Bemærk: Aarstiderne A/S tilbagekalder produktet Kyllingenuggets 200 g., da leverandøren, Biofino, ikke har anført på varedeklarationen, at produktet indeholder æg. Læs meddelelsen.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 7026 0066.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Minitærter med grønkål og salat af blå kartofler

Minitærter med grønkål og salat af blå kartofler

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønkål (ribbet og i grove stykker)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bundt radiser (i halve eller kvarte – toppene hele)
  • 6 æg
  • 1 citron (skallen revet fint, resten halveret)
  • 1 pakke tarteletter
  • 1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i grove stykker)
  • Alle de blå congo-kartofler (skrællet eller skuret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mælk
  • muskatnød

Sådan gør du

Køkkennote: Blå congo-kartofler er fantastiske i køkkenet. Det er skønt at kunne præsentere et alternativ til den almindelige gule kartoffel, og så smager de dejligt. De koger lidt nemmere ud end almindelige kartofler, så stop kogningen i tide. De har en lidt mere melet struktur end de kartofler, vi er vant til at koge, men det gør dem eminente til en olivenolie-dressing.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér grønkålen, hvidløget og radisetoppene, til grønkålen er mør, 3-4 min. Smag til med salt og peber.

4. Slå imens æggene ud i en skål, og rør dem sammen med revet citronskal og 1 dl mælk. Krydr med salt, peber og evt. lidt revet muskatnød, hvis du har.

5. Fordel tarteletterne på en bageplade med bagepapir, og sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel.

6. Vend den stegte grønkål og radisetoppene med æggene, og kom fyldet i tarteletterne. Bag minitærterne i ovnen i 15-20 min., til æggemassen er stivnet.

7. Kom broccolien i et ildfast fad, dryp med lidt olie, og krydr med salt. Bag den mør og gylden i ovnen, ca. 15 min.

8. Kom imens kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre, 12-15 min.

9. Vend de kogte kartofler med radiser og ovnstegt broccoli, og smag til med 4-5 spsk. olivenolie, 3-4 spsk. citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Servering
Servér straks de varme, sprøde minitærter, og nyd den lune kartoffelsalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-