Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Misoglaseret aubergine med mungbønner og krydret grønt

Misoglaseret aubergine med mungbønner og krydret grønt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine (flækket på langs og ridset i rudemønster)
  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 bundt rød grønkål (ribbet og i grove stykker)
  • Resten af gulerødderne (i tynde skiver på skrå)
  • 1 løg (delt på midten og i tynde skiver)
  • 1 brev brun miso
  • 2-3 cm ingefær (skrællet og revet fint)
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 satsuma mandarin (delt på midten)

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Miso er en smagsbombe, der fremstilles af sojabønner, som fermenteres med en helt bestemt bakteriekultur, der hedder koji. Miso stammer fra Japan, hvor den er blevet produceret i årtusinder. Som mange andre fermenterede produkter indeholder miso mælkesyre, som helt naturligt får munden til at løbe i vand.

Satsuma er en lille citrusfrugt, der oprindeligt stammer fra den japanske ø, Kiushu. Den minder lidt om en mandarin, men er alligevel helt sin egen. Uden på har den den smukkeste grønne farve, og inden i indeholder den en skøn, parfumeret syrlig saft.

1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til mungbønner.

2. Skyl auberginen, og flæk den på langs. Rids skærefladerne i et rudemønster, pensl dem med olie, og krydr med salt. Bag auberginen i ovnen, til den er gylden og mør, 15-20 min.

3. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende vand. Kog dem møre i 20-30 min., og smag til med salt.

4. Rib grønkålen, og snit den groft. Del løget på midten, og skær det samt hvidløgsfeddet i tynde skiver. Skær gulerødderne i tynde skiver på skrå, skræl ingefæren og riv den fint, og del mandarinen midt over.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg grønkålen ved høj varme, til den har taget farve, 1-2 min. Tilsæt gulerødder og løg, og steg videre ved middel varme, til løgene er møre, 2-3 min.

6. Tag auberginen ud af ovnen, fordel misoen på skærefladerne, og bag den i yderligere 5-8 min.

7. Tilsæt ingefær, hvidløg og bangkok-krydderi til grøntsagerne, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt de kogte mungbønner, vend rundt, og smag til med salt, mandarinsaft og evt. mere bangkok-krydderi.

Servering
Anret misoglaseret aubergine på en tallerken, og nyd mungbønner og krydret grønt ved siden af.

-