Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Misosuppe med store rejer, nudler, koriander og chili

Misosuppe med store rejer, nudler, koriander og chili

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 rød chili (snittet fint)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • ½-1 pakke nudler
  • 1 pakke store rejer
  • 2 breve hvid miso
  • 1 lime (i både)
  • 1 spidskål (snittet fint)

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • soja

Sådan gør du

Køkkennoter: Det er ikke sikkert, du skal bruge alle grøntsagerne og nudlerne i retten. Servér evt. resten ved siden af, eller gem det til frokost i morgen.

Husk, at miso ikke bør koge, så rør den blot med kogt vand lige inden servering. Smag evt. suppen til med en smule soja, hvis du har.

1. Sæt vand over til nudler og misosuppe, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør spidskål, lime, chili og koriander som angivet i ingredienslisten. Kom chili og koriander i hver sin lille skål.

3. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp dem.

4. Afdryp rejerne, og steg dem i en smule olie på en varm pande, 2-3 min. i alt. Krydr med salt, og tag dem af varmen.

5. Rør imens misoen med 3-4 dl friskkogt vand, og smag suppen til med limesaft (se køkkennote).

Servering
Anret spidskål, nudler og rejer i dybe skåle, og hæld misosuppe over. Top med gulerodsstrimler, koriander og chili, og servér med limebåde til.

-