Mørbradbøffer med bløde løg og champignons, kogte kartofler og agurkesalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 agurk
-
olivenolie
-
1,5 kg kartofler
-
sort peber
-
400 g løg
-
Havsalt
-
1 bakke champignon
-
1 svinemørbrad
Sådan gør du
Livretter II
Uge 1411 - dag 4
Skur kartoflerne og sæt dem over i en gryde og dæk med kogende vand. Tilsæt 1 spsk salt og kog kartoflerne, under låg, i ca. 15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i 5-10 minutter. Vend kartoflerne med lidt olivenolie og flagesalt.
Afpuds svinemørbraden for sener og fedt. Skær den i 2-3 cm skiver og bank dem let, så de bliver ensartede i tykkelsen. Drys med salt og lad dem ligge på et skærebræt og temperere.
Pil løgene, skær dem over på midten og derefter i skiver. Rens champignonerne for jord, fjern roden og skær dem i skiver.
Skær agurken i 5 cm lange stave, kom dem i en skål og drys med salt og lidt eddike.
Sæt en pande over ilden og kom olie på. Sauter løg bløde og klare, krydr med salt og peber og tag dem af panden. Rens den med køkkenrulle og sæt den over igen. Kom olie på og steg champignonerne gyldne, tag dem af panden og vend med løg og rengør panden igen.
Sæt den over igen og steg nu mørbradbøfferne gyldne, ca. 3 minutter på hver side.
Server mørbradbøfferne med bløde løg og svampe, kartofler og agurkesalat.
Søren Ejlersen