Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Mørt oksekød med ærter, kartofler og sprød salat med avocado

Mørt oksekød med ærter, kartofler og sprød salat med avocado

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke kogt oksebryst
  • 1 løg (i tynde både)
  • ½ pose gulerødder (halvdelen i tern, resten revet groft eller skåret i tynde strimler)
  • ½-1 romainesalat (i grove strimler)
  • 1 avocado (i tern eller skiver)
  • 1 bakke karse (klippet)
  • 1 pose ærter
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • smør
  • salt
  • peber
  • hvedemel

Sådan gør du

Køkkennote: Her kombineres næsten klassisk mormormad – oksebryst, kartofler og opbagt sovs – med mere moderne smage og konsistenser. Karsen kan du supplere med andre friske krydderurter, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, gulerødder, romainesalat, ærter

Håndfuld 3: Kogt oksebryst

Håndfuld 4: Kartofler, mel

Fedt: Avocado, olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Karse, salt, peber

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne, og sæt dem over i en gryde med saltet, kogende vand. Kog dem 12-15 min., og lad dem trække færdige i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom væden, der er ved kødet, i en skål, og skær kødet i grove tern.

5. Varm en gryde op, og tilsæt 1 spsk. olivenolie. Kom løgbådene og gulerodsternene i gryden, og steg i 2-3 min., til de er let møre. Tilsæt 1½ spsk smør, og drys med 1½ spsk mel. Lad mel og smør afbage kort.

6. Kom kødet og væden fra kødet samt 1½ dl vand i gryden, og vend rundt. Lad kødet simre i 10 min., og smag til med salt og peber undervejs.

7. Vend imens strimler af gulerødder med salaten, ½-1 spsk. eddike, 1 spsk. olivenolie og salt og peber. Anret salaten på et fad, og fordel avocado og et drys karse henover.

8. Vend ærtene i saucen, og giv den et opkog 1-2 min. Smag til med salt og peber.

9. Afdryp de varme kartofler, skær dem i både, vend dem med 1 spsk. smør, og krydr med salt.

Servering
Anret kartoflerne i dybe tallerkener, og kom mørt oksekød med ærter henover kartoflerne. Dryp 1-2 skefulde yoghurt over hver portion, og drys med friskklippet karse. Spis sprød salat med avocado til.

-