Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lyn-bolognese med pasta penne og rucola

Lyn-bolognese med pasta penne og rucola

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg (hakket)
  • 1 bæger skåret grønt (gulerod, selleri og squash)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 glas tomater med basilikum
  • 1 pakke conchiglioni-pasta
  • 1 pose rucola
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • ½ pose gulerødder (skrællet og i stave)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Synes du, at din bolognese mangler ekstra smag, kan du give den et skud hvidvin, når kødet er brunet. Du kan også smage den til med tørret oregano, merian, timian eller lidt rosmarin og evt. lidt sukker. Noget andet, du kan gøre, er at koge en parmesanskorpe med i bolognesen og fiske den op inden servering – det giver også god smag!

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

2. Pil og hak hvidløget.

3. Opvarm en gryde, tilsæt olie, og sautér hvidløget og de skårede grøntsager fra bægeret i 3-4 min. – det skal ikke tage farve, men bare falde godt sammen.

4. Kom kødet i gryden med grøntsagerne, og lad det brune, 3-4 min.

5. Hæld tomatsaucen i gryden med kød og grønt, og lad saucen simre, så længe du orker (eller et sted mellem 10-15 min.). Smag til med salt og peber undervejs.

6. Sæt pastaen over i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.

7. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten, og kom rucola, tomater og gulerodsstave i skåle til servering.

8. Afdryp pastaen, og vend den med bolognesen. Smag til med salt og peber igen.

Servering
Anret pasta bolognese i dybe tallerkener, top med rucola og tomater, og spis snackgulerødder til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her