Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Ovnstegt kylling med citrontimian, ovnfritter, tomatdip og sprødt grønt

Ovnstegt kylling med citrontimian, ovnfritter, tomatdip og sprødt grønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ½-1 bundt citrontimian (plukket)
  • 1 pakke kyllingeunderlår
  • ½-1 brev bali-krydderi
  • 4 bagekartofler (i både)
  • 1 hjertesalat (delt i blade)
  • 1 rød peberfrugt (i stave)
  • 3 snackagurker (hele eller halveret på langs)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • Halvdelen af tomaterne (i små tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C. 

2. Skyl citrontimianen, og pluk den.

3. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie, og drys med salt, citrontimian og lidt bali-krydderi. Hæld ¼-⅓ dl vand i bunden af fadet, og steg kyllingelårene i ovnen i ca. 40 min., til de er gyldne og gennemstegte.

4. Skur imens kartoflerne, skær dem i både, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, salt og peber.

5. Sæt pladen med kartofler i ovnen, når kyllingen har været inde i ca. 15 min., og bag kartoflerne i ca. 25 min., til de er møre og gyldne.

6. Skyl og klargør imens hjertesalaten, peberfrugten, snackagurkerne og tomaterne som angivet i ingredienslisten. Anret salatblade, peberfrugtstave og snackagurker på et fad til servering.

7. Rør yoghurten med tomattern og bali-krydderi (efter smag og behag), og smag til med salt og peber.  

Servering
Server stegte kyllingelår med ovnfritter og tomatdip, og spis snackgrønt til.

-