Ovnstegt kyllingelår, blomkål og radisesalat med solsikkekerner

Opskrift
Ingredienser
-
1 kyllingeunderlår
-
½ grøn citron
-
1 pose solsikkekerner
-
½ glas krydrede sorte oliven i lage (40 g uden sten)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Retten i dag tager lidt længere tid, men når først du har fået kyllingelårene i ovnen og snittet grøntsagerne, er der masser af tid til at tage opvasken eller se videre på din yndlings TV-serie.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne.
Kyllingelår og radisesalat
1. Gnid kyllingen med 1 spsk. olivenolie og lidt salt. Læg den på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den gylden og gennemtilberedt i ovnen, 35-45 min.
2. Skær imens radiserne i papirstynde skiver.
3. Vend mizunaen med 1 spsk. olivenolie, citronsaft, salt og peber. Anret den på en tallerken, og drys radiser henover.
Ristede solsikkekerner og blomkål
4. Varm en stor pande op, og rist solsikkekernerne, til de er gyldne. Kom dem i en skål til servering, og tør panden over.
5. Skær blomkålen i buketter. Varm panden op igen, kom 1 spsk. olie på, og steg blomkålsbuketterne, til de er møre og har taget flot farve, 6-7 min.
6. Dræn lagen fra de krydrede oliven.
Servering
Anret det stegte kyllingelår og blomkålen ved siden af den sprøde salat. Drys solsikkekerner og oliven over, og nyd.