Ovnstegte rosmarin-kyllingelår med avocado-dip og sprød salat med æble
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler (i halve)
-
2 pakker hele kyllingelår
-
1 kvist rosmarin (plukket)
-
2 fennikler (halvdelen i både, resten i tynde skiver)
-
1 granny smith-æble (i tynde både)
-
½-1 chili (hakket fint)
-
1 bæger yoghurt naturel
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: Vi har fået nys om, at vores chilier er meget stærke i øjeblikket. Så begynd med at komme en lille smule i retten! Du kan altid tilføje mere senere, men du kan til gengæld ikke tage det ud igen. Skær evt. spidsen af chilien, og dup den på spidsen af tungen for at fornemme styrken, inden du doserer den i retten.
I dag tager din ret lidt længere tid end 40 min., men det meste er heldigvis tid i ovnen, så du kan nå at dække bord eller se videre på din yndlings TV-serie, imens dine grøntsager og kyllingen steger.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1: Fennikel, gulerødder Håndfuld 2: Æble Håndfuld 3: Kyllingelår Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, avocado Mælkeprodukt: Yoghurt naturel Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, rosmarin, chili |
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
2. Skyl og klargør kartofler, hvidløg, gulerødder, fennikel og rosmarin som angivet i ingredienslisten.
2. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, vend dem med 2 spsk. olivenolie, og krydr med salt. Sørg for, at der er plads til kyllingelårene på bagepladen.
3. Kom kyllingelårene på bagepladen med kartofler. Dryp 2 spsk. olivenolie hen over kyllingelårene, og gnid skindet med hvidløg, rosmarin, salt og peber.
4. Kom gulerødder og fennikelbåde på en anden bageplade med bagepapir, og dryp med 2 spsk. olivenolie.
5. Kom kartofler og kyllingelår samt fennikel og gulerødder i ovnen, og steg i 50 min., til kyllingen er gennemstegt, og grøntsagerne er møre.
6. Skyl og klargør imens æble, chili og avocado som angivet i ingredienslisten.
7. Vend fennikelskiver og æblebåde med 1 spsk. eddike, 1 spsk. olivenolie og chili efter smag (se køkkennote). Anret det på et fad.
8. Mos avocadokødet med en gaffel, og rør det med lidt eddike, chili efter smag og 7-8 spsk. yoghurt.
Servering
Anret stegte kyllingelår med ovnbagte kartofler, gulerødder og fennikel. Spis avocado-dip og sprød salat med æble til.