Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra KvikKassen: Pasta med kalvekød, mozzarella, rucola og tomatsauce

Fra KvikKassen: Pasta med kalvekød, mozzarella, rucola og tomatsauce

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mozzarellaer
  • 1 pose rucola
  • Alle tomaterne (i tern)
  • fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (revet)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pose pasta penne

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du superfrisk mozzarella fra det italienske mejeri La Treccia, som ligger i Rødovre. Det er et fantastisk håndformet produkt lavet på ren, dansk jerseymælk. Smagen er så ren som at drikke et glas kold mælk. Hvis du vil have en friskere mozzarella, må du lave den selv!


1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. Tag mozzarellaerne ud fra køl, og afdryp dem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom rucola og tomattern i skåle til servering.

3. Varm en stor gryde op, tilsæt olie, og sautér hvidløg og squash i 4-5 min. – det skal ikke tage farve, men mørne og falde sammen. 

4. Kom kødet i gryden med squash, og lad det brune flot, ca. 5 min. Krydr med salt og peber. 

5. Tilsæt glasset med tomater med grøntsager, og lad saucen boble i 10 min., eller til du er sulten. Smag til med salt og peber inden servering. 

6. Kom imens pastaen i kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Afdryp inden servering.

Servering
Top pastaen med kødsauce, brud af mozzarella, rucola og tomattern, og servér straks. Giv gerne resten af rucolaen og tomaterne til ved siden af, og dryp med olivenolie, eddike, salt og peber.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her