Pasta med østershatte og kalkun og salat med thaibasilikum og tomat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
olivenolie
-
1 romainesalathoved
-
1 spsk. smør
-
250 g frisk fuldkornsspaghetti
-
1/2 citron
-
1/2 bakke RAF- tomater
-
salt og peber
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 bakke thai basilikum
-
1 bakke østershatte
-
1/2 bundt gulerødder
Sådan gør du
KvikKassen 2P uge 16, dag 2
Sæt vand over til pasta.
Salat
Skur gulerødderne og skær toppen af dem. Skær dem i skrå skiver. Skær tomaterne i tern. Skyl salaten og pluk den. Anret salaten på et lille fad. Top med gulerod, tomat, klippet thaibasilikum og dryp med olie og eddike, salt og peber.
Kalkun & pasta
Skær den nederste, træede del af østershattene og kassér den. Rist svampene i olivenolie på en varm pande til de er gyldne. Krydr med salt og tag dem af panden.
Dup kalkunen tør med køkkenrulle og steg den i lidt olie på den varme pande, til den er gylden og gennemstegt. Kom fintreven citronskal og -saft på og tilsæt 1 spsk. smør. Krydr med salt.
Kog imens pastaen al dente i kogende, saltet vand. Dræn vandet fra, men gem lidt. Kom pastaen med på panden med kalkun. Tilsæt østershatte og ca. ½ dl kogevand. Lad det koge op og krydr med salt og sort peber.
Servér straks pastaretten med salat.