Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pitabrød med falafel, sprødt grønt, avocado og creme fraiche-dressing

Pitabrød med falafel, sprødt grønt, avocado og creme fraiche-dressing

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 agurk (i skiver eller i tern)
  • 1 hjertesalat (i grove strimler)
  • 1 pose gulerødder (revet groft)
  • 2 moresco-tomater (i grove tern)
  • 2 avocadoer (i skiver eller tern)
  • 1 bæger falafelfars
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • ¼-½ chili (snittet fint)
  • 1 pakke jumbopitabrød

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Avocadoen, som du har fået med i ugens kasse, er formodnet, og bør være lige til at skære. Står du en anden gang med en avocado, der føles lidt hård, kan du med fordel lægge den i et frugtfad sammen med eksempelvis bananer, æbler og/eller tomater. Disse frugter udskiller en del ethylen, der får avocadoer til at modne hurtigere. Hvis du skal bruge dine avocadoer meget hurtigt, så læg dem i en pose sammen med frugterne, og bind en knude på posen.

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft til pitabrødene. 

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, avocadoerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Anret agurk, salat, revet gulerod, tomat og avocado på et stort fad til servering.

3. Form farsen til små falafler på størrelse med en valnød. Varm en stor pande op, tilsæt rigeligt olie og evt. en klat smør, og steg falaflerne gyldne på alle sider, ca. 8 min. i alt. 

4. Rør imens en dressing af creme fraiche, salt, peber og evt. lidt chili. 

5. Kom resten af chilien i en lille skål. Rør det med lidt olie, eddike og salt.

6. Kom pitabrødene på en bageplade med bagepapir, og varm dem i ovnen, til de er gennemvarme, 6-8 min.

Servering
Sæt hele herligheden på bordet, og fyld selv de lune pitabrød med falafel, sprødt grønt, avocado, chili og creme fraiche-dressing.

-