Pitabrød med kylling, grøntsager i yoghurt, cous cous og sprød salat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kvikkassen 4 pers/3 dage
Uge 4012 - Dag 1
Kylling
Pak kyllingebrysterne ud, dup dem tørre med køkkenrulle og steg dem i lidt olie på en varm pande, til de er gennemstegte. Ca. 12 minutter i alt. Krydr med salt. Lad det hvile lidt og skær det i strimler.
Cous cous
Kom cous cous i en skål, tilsæt 5 dl kogende vand, salt og 2 spsk. olivenolie. Dæk skålen med film og lad trække i 5-10 minutter. Rør i cous cous’en med en gaffel for at løsne den lidt. Riv skallen af kvart citron ned i, pres saften over og smag til med salt. Vend grofthakket mynte i.
Grøntsager
Skyl og pluk salaten. Gem halvdelen i en frysepose på køl til dag 2. Skær agurk og tomater i små tern. Rør yoghurt, citronskal og -saft sammen. Smag til med salt og peber. Krydr evt. dressingen med spidskommen, hvis du har lyst. Vend grøntsagerne med dressingen.
Pitabrød
Lun pitabrødene på en tør pande eller på brødristeren og fyld dem med salat, kylling og grøntsager i yoghurt.
Servering
Servér straks pitabrødene med cous cous ved siden af.