Calzone med tomatsauce, champignon og gouda
Opskrift
Ingredienser
-
1 pizzadej
-
1 pose revet gouda
-
½-1 glas tomater i basilikum
-
1 bæger topping (fennikel og rødkål)
-
1 miniromainesalat (skåret groft)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
-
mel (fx hvedemel)
-
tørret oregano
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du lave calzone, hvilket er en slags pizzapakke med fyld af grøntsager og ost. Hvis du har mulighed for at tage dejen ud af køleskabet 1 times tid inden madlavningen, er den lidt lettere at rulle ud. Hvis du ikke har prøvet at lave calzone før, kommer her en udførlig instruktion: Rul dejen ud til en cirkel med en diameter på ca. 25 cm. Læg fyldet på en stribe på midten, fold hver side dej op omkring fyldet, og tryk dejen sammen på midten. Lad kanten med sammenføjningerne krølle eller bølge lidt. Dejpakken kan se lidt kluntet ud, men det betyder ingenting, fordi den hæver sig smuk i ovnen.
Inden du går i gang: Tænd ovnen til 230 °C varmluft, og sæt en bageplade ind i ovnen. Find en kasserolle samt alle ingredienserne frem til dagens opskrift.
1. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
2. Rul pizzadejen ud på et bord drysset med mel (se køkkennote). Kom champignonskiver, peberfrugttern og revet ost på dejen, og drys med salt og evt. lidt oregano, hvis du har. Tryk dejen sammen for oven, og læg pakken på et stykke bagepapir.
3. Tag den varme bageplade ud af ovnen, og træk forsigtigt bagepapiret med calzonen over på pladen. Bag calzonen i ovnen i ca. 12 min.
4. Varm imens 1-2 spsk. olivenolie op i en kasserolle, og svits hvidløget kort (det skal ikke tage farve). Hæld tomatsaucen ved, og lad saucen simre i 8-10 min. Smag til med salt og peber.
5. Rør 1 spsk. olivenolie sammen med 1 spsk. eddike i en stor skål, og vend bægeret med fennikel og rødkål samt romainesalaten i dressingen. Smag til med salt og peber.
Servering
Dryp calzonen med tomatsauce, og spis den friske, sprøde salat til.