Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza margherita med mozzarella, cherrytomater og snackgrønt

Pizza margherita med mozzarella, cherrytomater og snackgrønt

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 1 pose farvede gulerødder (i stave)
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 glas oliven uden sten
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 squash (i tynde skiver)
  • 2 mozzarellaer
  • 1 bakke cherrytomater (i halve)
  • 1 pose rucola

Tjek at du selv har

  • mel
  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Det er lidt af en kunst at bage pizza i en almindelig hjemmeovn. Det vigtigste er at holde temperaturen høj – du ved nok bedst selv, hvordan lige din ovn fungerer. Måske går den helt op til 300 °C, og så kan det være den bedste indstilling, eller måske holder den virkelig godt på varmen, så du kan bage alle pizzaerne på én gang – ellers skal du nok gøre det over to omgange.

1. Tænd ovnen på 250 °C.

2. Tag pizzadejene ud af køleskabet, så de bliver lettere at arbejde med.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret gulerods- og agurkestavene på et fad, og kom oliven i en lille skål til servering.

4. Skær mozzarellaerne i skiver.

5. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir, der er drysset med lidt mel.

6. Fordel de mosede tomater på pizzabundene, og kom squashskiverne henover. Dryp med olivenolie, krydr med salt, og top med mozzarella.

7. Bag pizzaerne 2 ad gangen i 8-10 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde (se køkkennote). Begynd gerne at spise de første pizzaer, mens resten bager.

Servering
Top de lune pizzaer med cherrytomater og rucola, og servér snackgrønt og oliven til.

-