Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Hvid pizza med karamelliserede løg, creme fraiche og gouda

Hvid pizza med karamelliserede løg, creme fraiche og gouda

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 pizzadeje
  • 2 grano de oro-løg (i tynde skiver)
  • 2 rødløg (i tynde skiver)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 2 bægre creme fraiche
  • 1 pose revet gouda
  • 1 kvist rosmarin (bladene groft hakket)
  • ½ spidskål (fintsnittet)
  • 2 appelsiner (i tynde fileter)
  • 1 bakke rucola

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel (fx hvedemel)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, så brug den til at bage pizzaerne. Bag dem én ad gangen, og spis den første, mens den anden bager osv. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning. Hvis du ikke har en bagesten, kan du bare bruge en varm bageplade med bagepapir.

1. Tænd ovnen på 225 grader, og tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne, appelsinerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

3. Steg løgene og hvidløget i lidt olie (og evt. en klat smør) på en pande, til det hele er gyldent og karamelliseret, 10-12 min. Rør i det undervejs.

4. Rul imens pizzadejene tyndt ud på et meldrysset bord. Smør bundene med creme fraiche, og drys med gouda.

5. Fordel de karamelliserede løg henover pizzaerne, og drys med hakket rosmarin. Krydr med salt og sort peber.

6. Bag pizzaerne en ad gangen i den varme ovn, omkring 6-8 min., eller til de er sprøde og gyldne.

7. Vend imens den fintsnittede spidskål med appelsinfileterne i en skål, og smag til med lidt salt, sort peber og olivenolie. Anret salaten på et fad.

Servering
Top løgpizzaerne med frisk rucola, og server kålsalaten til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her