Pizza med pesto, bøffelmozzarella og lun peberfrugtsalat

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
1/2 glas pesto
-
250 g peberfrugt
-
olivenolie
-
100 g kartofler
-
1/2 salathoved
-
1 spsk. Honning
-
1 pakke pizzadej
-
150 g tomater
-
1/2 frisk bøffelmozzarella
-
1/2 bakke basilikum
-
3 fed hvidløg
Sådan gør du
VerdensKassen 1P4D, uge 9, dag 1
Peberfrugtsalat
Skyl, afdryp og pluk salaten. Skær peberfrugt i strimler og tomaterne i tern. Snit hvidløgene i tynde skiver. Sautér hvidløg i lidt olivenolie i en stor pande. Kom peberfrugter ved og lad dem stege kort. Tilsæt eddike og honning og lad det koge op. Smag til med salt. Anret salat og tomater på et fad og kom lune peberfrugter over lige inden servering.
Pizza
Tænd ovnen på 250 grader. Sæt en bageplade i ovnen, så den bliver brandvarm.
Rør pesto med olivenolie og finthakket hvidløg. Skrub kartoflerne og skær dem i helt tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Rul pizzadejen ud og smør den med pestosauce. Kom tynde skiver af kartoffel og brud af mozzarellaost ovenpå. Krydr med salt og glid pizzaen over på den varme bageplade. Bag den gylden og sprød i den varme ovn, 10-12 minutter.
Servering
Top den varme pizza med basilikum og servér straks med salat til.