Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
Pizza med squash, tomat, blå ost og majskolber

Pizza med squash, tomat, blå ost og majskolber

2 personer

Ingredienser

  • Evt. oregano
  • Eddike og olivenolie
  • 2 squash
  • Havsalt og sort peber
  • 50 g løg
  • ½ pakke blå ost
  • 1 salathoved
  • ½ flaske mosede tomater
  • 1 pakke pizzadej
  • ½ bakke tomater
  • 1/4 bladselleri
  • Evt. lidt hvidløg

Sådan gør du

Vegetarkassen 2 pers/4 dage Uge 2813 - Dag 3 Pizzadej Tænd ovnen på 225 grader. Sæt en bageplade (eller en bagesten, hvis du har) i ovnen og lad den blive brandvarm. Rul pizzadejen ud. Lad den ligge på papiret på køkkenbordet og temperere. Bagepapiret kan gå med i ovnen. Grønt Skyl og afdryp squash, salat, bladselleri og tomater. Pil løget. Skær squash og løg i tynde skiver. Pil bladene af majskolberne. Pizza Smag de mosede tomater til med salt og evt. hvidløg og oregano. Fordel tomatsaucen på pizzabunden og læg squash- og løgskiver taglagt ovenpå. Riv den blå ost over pizzaen og dryp med lidt olivenolie. Glid pizzaen over på den varme bageplade eller -sten. Sæt pizzaen i ovnen og bag den 10-12 minutter, til osten er smeltet og bunden er sprød. Salat og majs Sæt vand til majs over at koge. Pluk salaten i blade. Skær bladselleri i fine skiver og tomaterne i tern. Kom på et fad og dryp med god olivenolie og lidt eddike lige inden servering. Kom majskolberne i det kogende vand og tilsæt salt. Kog dem i 6-8 minutter. Servering Servér den friskbagte pizza med salat og majskolber.
-