Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
Portionsomeletter med oksestrimler og romanescosalat

Portionsomeletter med oksestrimler og romanescosalat

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

KokkeKassen Uge 0312 - dag 3 Tag først kødet ud af køleskabet, dub det med køkkenrulle og drys med lidt salt. Skur eller skræl kartoflerne og skær dem i små tern1x1 cm. Steg dem på en varm pande i rigelig olivenolie. Pil imens løg og skær dem i tern. Kom dem på panden til kartoflerne når de er næsten møre og steg løg klare og bløde. Krydr med salt og peber og tag kartofler og løg af panden. Skyl romanescokål og salat i en stor skål koldt vand. Afdryp og pluk salaten i mindre stykker. Skær romanescokålen i tynde skiver og vend med salaten. Kom på et fad og dryp med dressing ved servering. Lav en dressing af citronsaft, olivenolie, salt og peber og evt. lidt honning. Lav dine portionsomeletter en ad gangen: Slå 2 æg ud i en skål og pisk dem med 2 spsk mælk eller vand samt salt og peber. Kom æggemassen på en varm pande med lidt olie og steg 3-4 minutter til æggemassen er næsten fast. Kom ca. ¼ af kartoffelfyldet på den ene halvdel af omeletten og luk anden halvdel over fyldet. Læg omeletten på en tallerken og hold den lun ved at ligge en anden tallerken over som låg. Fortsæt med samme fremgangsmåde ved alle fire omeletter. Varm en pande godt op. Tilsæt lidt olivenolie og lynsvits oksekødet i strimler i 1-2 minutter. Servér portionsomeletterne straks. Top med det lynstegte oksekød og server med romanescosalaten. Velbekomme.
-