Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Lynstegt kylling med kål, lime og hoisin

Lynstegt kylling med kål, lime og hoisin

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • 1 lime (i både)
  • 1 pakke kyllingeoverlår
  • 1 løg (i både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ hvidkål (snittet fint)
  • ½ pose gulerødder (i skiver)
  • 1 brev hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • soja

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke en wok, kan du sagtens bruge en rummelig gryde i stedet.

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en lille skål.

4. Skær kyllingekødet i strimler, og steg det i lidt olie i en varm wok, til det er gyldent og gennemtilberedt, 5-7 min. Krydr med salt og peber, og tag det op af wokken.

5. Kom ny olie i den varme wok, og steg løg, hvidløg, kål og gulerødder i 4-6 min., til det hele er faldet sammen og er sprødmørt. Krydr med salt og peber.

6. Vend kyllingekødet med grøntsagerne i wokken, tilsæt hoisin, og vend det godt sammen. Spæd evt. til med lidt soja.

Servering
Servér ris med stegt grønt og kylling i dybe tallerkener, og dryp limesaft over.

-