Rispapirsruller med oksekød, gulerødder, sød chilisauce og brune ris
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune basmatiris
-
1 hjertesalat (snittet fint)
-
1 bundt koriander (stilke og blade hakket groft)
-
½ chili (efter smag – hakket fint)
-
1 pakke hakket oksekød
-
1 pakke rispapir
-
1 brev sød chilisauce
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du have friske, let gennemsigtige rispapirsruller fyldt med struttende, sprøde grøntsager og kød.
Hvis du ikke har prøvet det før, så tag det bare roligt – det er nemt! Sæt et fad/skål på bordet (jeg plejer at bruge et tærtefad) med lunkent vand. Anret alle ingredienser på fade, så alle selv kan vælge og folde ved bordet. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vand i 10-15 sekunder, til det bliver lidt blødt, men stadig holder formen. Læg det på din tallerken, læg lidt fyld på midten, fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Nyd at spise med fingrene!
1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vandt.
2. Sæt risene over i 5 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden spisetid.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten.
4. Anret gulerødder, hjertesalat, forårsløg og koriander på et fad.
5. Varm 2 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande, og steg løg, hvidløg og chili i et minuts tid.
6. Tilsæt kødet til løgene på panden, og steg det gyldent og gennemstegt ved god varme i 3-4 min. Smag til med salt og peber.
7. Kom halvdelen af de kogte ris i en beholder med låg, og opbevar dem på køl til i morgen.
Servering
Dyp rispapiret i vandet (se køkkennote), fyld med grøntsagerne og kødet, og fold sammen. Dryp med sød chilisauce, og spis brune ris til.