Rodfrugtpuré

Opskrift
Ingredienser
-
4 spsk. olivenolie
-
300 g pastinakker
-
400 g kartofler
-
300 g gulerod
-
salt
-
evt. lidt kogende vand
-
sort kværnet peber
-
4 fed hvidløg
Sådan gør du
Rodfrugterne skrælles og koges sammen med pillede hvidløg, til de er helt møre, i vand uden salt. Mos dem med et piskeris for en grov puré eller gennem en sigte, til en glat puré. Pureen røres med olivenolie og evt. lidt kogevand til passende konsistens og smages til med salt og peber. Hvis pureen laves i god tid, kan du med fordel holde den varm i en skål overdækket med film og placeret i en gryde med varmt vand. Kom gerne lidt kogevand på toppen for at undgå tørhed.