Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Gnocchetti med salsiccia, stegt grønt og grov persillepesto

Gnocchetti med salsiccia, stegt grønt og grov persillepesto

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker salsiccia-pølser
  • 1 squash (i tern)
  • 2-4 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bæger skåret grønt (selleri m. timian)
  • 1 pakke frisk gnocchetti
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og solsikkekerner)
  • 1 pose babyspinat
  • 1 bundt salvie (plukket groft)
  • Alle de sorte pæretomater (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan klemme farsen ud af dine salsiccia-pølser, eller du kan skære dem i skiver. Begge dele virker, så gør det, du synes er nemmest.

Inden du går i gang: Find to pander og alle ingredienserne frem, og læs opskriften igennem.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og salvien som angivet i ingredienslisten.

2. Klem farsen ud af salsiccia-pølserne, og del dem i små stykker (eller skær pølserne i skiver).

3. Varm en stor, dyb pande godt op, tilsæt olie, og steg salsiccia, squash, hvidløg samt selleri og timian fra bægeret i 6-7 min.

4. Opvarm imens en anden pande, og steg gnocchettiene gyldne og sprøde i en smule olie, 4-5 min.

5. Kom ½-1 dl olivenolie i bægeret med pesto-ingredienser, og blend det til en grov pesto med en stavblender. Smag til med salt og peber.

6. Kom spinat, salvie og tomater på panden med salsiccia og grønt, og steg kort videre, til spinaten akkurat falder sammen.

7. Vend gnocchettiene med grønt og salsiccia.

Servering
Anret gnocchetti, salsiccia og stegt grønt i store, dybe tallerkener. Dryp med pesto, og riv evt. parmesan over retten, hvis du har lidt tilovers fra dag 2.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-