Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Schnitzler med ovnbagte kartofler og salat med æble og gomashio

Schnitzler med ovnbagte kartofler og salat med æble og gomashio

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler (i både)
  • ½ pose gulerødder (halvdelen i stave, resten i tynde strimler)
  • ½-1 chili (snittet fint)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1½-2 rødløg (i både)
  • 1 æble (i tynde både)
  • 1 brev gomashio
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • mel eller rasp

Sådan gør du

Køkkennote: Gomashio er sesamfrø, som er ristet og stødt med salt. Hovedingrediensen er sesamfrø, og derfor tæller det som alle andre frø og kerner i fedt i Sense.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1: Gulerødder, agurk og rødløg

Håndfuld 2: Æble

Håndfuld 3: Schnitzler

Håndfuld 4: Kartofler og evt. mel eller rasp 

Fedt: Olivenolie og gomashio

Smagsgivere: Salt, peber, eddike og chili

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør kartofler og gulerødder som angivet i ingredienslisten.

3. Vend kartoffelbåde og gulerodsstave med 3 spsk. olivenolie samt lidt salt og peber. Kom det på en bageplade med bagepapir, og bag det gyldent og mørt i ovnen i 30-35 min. 

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og æblet som angivet i ingredienslisten.

5. Rør en dressing af 2 spsk. eddike, 3 spsk. olivenolie, chili og lidt salt. 

6. Vend gulerodsstrimler, agurketern samt rødløgs- og æblebåde med dressingen. Anret det på et fad, og drys med gomashio.

7. Krydr schnitzlerne med salt og peber, og vend dem evt. i lidt mel eller rasp.

8. Varm en pande godt op, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg kødet ved høj varme i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering
Fordel schnitzler, ovnbagte kartofler og salat med æble og gomashio på tallerkener, og nyd.

-