Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Skindstegt torsk med kartofler, grønne asparges og smilende æg

Skindstegt torsk med kartofler, grønne asparges og smilende æg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (1 kg)
  • 1 løg med top
  • 1 bundt asparges
  • ½ bundt gulerødder (à 500 g)
  • 2 æg
  • 1 citron
  • 1 pakke torskefisk i filet (500 g med skind)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt, kom låg på gryden, og kog kartoflerne i ca. 15 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i ca. 5 minutter. 
Skyl løg med top, asparges og gulerødder og afdryp. Snit gulerødder i skrå skiver og skær løg med top i skiver. Knæk enderne af aspargesene og snit dem i 3 stykker på skrå.

Æg
Kog æggene smilende i kogende vand, ca. 5 minutter. Afkøl og pil dem.

Dressing
Riv skallen af ½ citron ned i en skål, pres saften over og rør den med salt, peber og 1 spsk. olivenolie.

Torskefisk
Del fisken i portionsstykker, rids skindet et par gange og drys med salt. Steg fisken gylden og sprød i 5-6 minutter på skindsiden i lidt olie. Vend fisken, sluk for varmen og lad dem trække i 2 minutter.

Grønt
Damp samtidig gulerødderne i 3-4 dl kogende saltet vand, ca. 3 minutter. Tilføj asparges og løg med top og damp endnu 2 minutter. Afdryp godt, kom dem på et fad og vend med dressingen. Top med kogte halverede æg.

Servering
Servér den sprødstegte fisk med skindet opad, dampede grøntsager med smilende æg samt kogte kartofler.

-