**Små arabiske bøffer med sød kartoffelkompot og grøntsagssalat med siracusa-citron

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1-1½ tsk. ras el hanout
-
500 g peberfrugt
-
olivenolie
-
1 squash
-
5 søde kartofler
-
Havsalt og sort peber
-
1 løg
-
400 g hakket oksekød
-
1 siracusacitron
-
500 g gulerødder
-
1 fennikel
Sådan gør du
Klargøring af grøntsager
Skræl gulerødder og søde kartofler. Riv to af gulerødderne fint. Skær resten af gulerødderne og kartoflerne i grove skiver. Pil løget og skær det i små tern. Brug halvdelen til bøfferne og resten til salat.
Skær squash og fennikel i tynde skiver. Fjern kernerne fra peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. Riv skallen af citronen og skær resten af skrællen fra. Skær citronkødet i små stykker.
Arabiske hakkebøffer
Rør hakket kød med revet gulerod, løg, salt og ras el hanout. Form kødet til 8-12 små hakkebøffer.
Sød kartoffelkompot
Kog kartofler og gulerødder møre. Hæld vandet fra. Mos kartoflerne og krydr med salt, peber og lidt smør. Hold det varmt i gryden under låg.
Stegning af arabiske hakkebøffer
Steg de små arabiske bøffer på en pande med lidt olie og evt. smør 3-4 minutter på hver side.
Salaten
Bland squash, fennikel, peberfrugt, løg og citron og vend det med 4 spsk. olivenolie og krydr med salt.
Servering
Servér små arabiske bøffer med sød kartoffelkompot og grøntsagssalat.