0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fragtfri levering stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fragtfri levering Samlet pris

Socca med karrystegte kartofler, spinat og oliven

Socca med karrystegte kartofler, spinat og oliven

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion socca-dej (lavet på dag 1)
  • 3 bagekartofler (i tern a ca. 1 x 1 cm)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • ½ brev madraskarry (den er spicy!)
  • 1 pose spinat (ribbet og hakket groft)
  • ½ glas oliven (groft hakket)
  • 1 bakke tomater (i små tern)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Socca er en slags street food fra det sydlige Frankrig, hvor man ofte kan købe den på madmarkeder – friskbagt med krydret fyld og serveret indpakket i brunt papir. Her laver vi den som en slags pizzabund med en masse dejligt fyld krydret med spicy karrypaste.

Til i morgen: Hæld vand på de hvide bønner, og stil dem på køl til dag 3.

1. Tag socca-dejen ud af køleskabet.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Varm en pande op med lidt olie, og steg kartoffelternene gyldne og møre, 8-10 minutter.

4. Kom rødløgsbådene på panden til kartoflerne, og steg dem let møre, 2-3 minutter. Vend madraskarry i, steg lidt videre, og krydr med salt og peber. 

5. Kom spinaten med på panden, og lad den lige akkurat falde sammen over varmen. Krydr med salt og peber, og tag grøntsagerne af panden. Rengør panden, og stil den tilbage på blusset.

6.  Kom en pæn mængde olivenolie på panden, og hæld socca-dejen på, når olien er godt varm (det skal syde og boble lidt i kanterne). Sænk varmen lidt efter et par minutter, og bag soccaen færdig, 5-7 minutter.

7. Hak imens olivenene groft.

8. Vend den færdige socca over på en stor tallerken, eller et fad, med den sprøde bund opad.

9. Fordel den spicy kartoffel-spinatblanding, rå tomattern og hakkede oliven oven på soccaen.

Servering
Giv det hele et ekstra lille dryp olivenolie og masser af friskkværnet sort peber. Skær soccaen ud i trekanter som en pizza, og server.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her