Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Sorghumsalat med sprød kål, koldrøget torsk og ramsløgsyoghurt

Sorghumsalat med sprød kål, koldrøget torsk og ramsløgsyoghurt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 spidskål (hakket fint)
  • 1 portion sorghum (iblødsat på dag 3)
  • 1 bundt ramsløg (hakket fint)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 1 pakke koldrøget torsk
  • ½ agurk (i små tern)

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • sukker

Sådan gør du

1. Sæt vand over til sorghumkerner, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Drys spidskålen med ½ tsk. salt og ½ tsk. sukker, og knug den godt med hænderne. Tag ⅓ af kålen fra, og gem den i en lufttæt beholder på køl til i morgen.

4. Hæld vandet fra sorghumkernerne, skyl dem grundigt, og kom dem i en gryde. Hæld kogende vand over (1 del sorghum til 2 dele vand), og kog kernerne i ca. 10 min. Tilsæt salt, og lad dem hvile i 2-3 min.

5. Rør imens ramsløgene med yoghurten, og smag til med salt og peber. 

6. Fjern skindet fra torsken, og skær fisken i tern. 

7. Afdryp sorghumkernerne, og vend dem sammen med spidskål, agurk og torsketern.

Servering
Fordel sorghumsalat med torsk i tallerkener, og dryp ramsløgsyoghurt over. 


Mellemmåltider

I dag får du yoghurt med pærer, mandler og snacktomater til mellemmåltid. 


2 bægre yoghurt naturel
2 poser mandler
2 pærer
1 bakke cherry-blommetomater

-