Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spinatpandekager toppet med stegt grønt og salat med za'atar

Spinatpandekager toppet med stegt grønt og salat med za'atar

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • fint salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • karry eller spidskommen

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem møre, 45-60 min. Opbevar bønnerne på køl til dag 3

Inden du går i gang: Børst østershattene fri for jord (de skal ikke skylles), og skyl grøntsagerne og timianen.

Spinatpandekager
1. Skær auberginen i tern, og vend dem med ½ tsk. fint salt. Pil løget, halvér det, og skær det i tynde strimler. Snit spinaten groft. 

2. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løget 2-3 min., til det bliver blødt. Tilsæt spinat, og steg i 1-2 min., til den falder sammen. Krydr med salt og peber.

3. Rør en dej af kikærtemelet og 1-2 dl vand. Tilsæt ½ tsk. salt, spinat og løg samt lidt sort peber og evt. lidt karry eller spidskommen, hvis du har. Dejen skal være tyktflydende.

4. Varm en gavmild mængde olivenolie op på en pande. Hæld ¼ af dejen på – det skal syde og boble lidt i kanterne. Sænk varmen efter 1-2 min., og bag pandekagen 2-3 min. på hver side.

5. Lav de 3 sidste pandekager på samme måde, og hold dem varme under et klæde. 

Stegt grønt og salat med za'atar
6. Riv østershattene i tynde strimler.  Pluk timianen groft, og hak den. Afdryp aubergineternene.

7. Varm endnu en pande op, tilsæt olie, og steg svampe og aubergine gyldne i 5-6 min. ved middel varme. Krydr med timian, salt og peber.

8. Skær imens salaten i brede strimler, og vend den med za'atar, ½-1 spsk. eddike, 1-2 spsk. olivenolie og lidt salt. 

Servering
Anret pandekagerne på tallerkener, top med aubergine og østershatte, og nyd salat med za'atar til. 


-