Sprød pizza med kartoffel, salsiccia pølse og ost, samt sprød kålsalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
2 pakker salsiccia
-
300 g bagekartofler
-
olivenolie
-
Evt. 1 tsk sennep
-
Reven skal og saft af 1 citron
-
½ pose reven ost
-
2 x pizzadej
-
salt og peber
-
½ bakke tomater
-
250 g gulerødder
-
1-2 fed hvidløg
Sådan gør du
KvikKassen til 4 personer i 3 dage
Uge 0512 - dag 1
Pizza
Tænd ovnen på 200 grader.
Rul pizzadejene ud (lad dem ligge på bagepapiret det kan gå i ovnen) så de tempererer ved stuetemperatur imens du forbereder fyldet.
Sæt to bageplader ind i ovnen så de bliver brandvarme. Hvis du har en bagesten bruger du naturligvis den.
Skur kartoflerne og skær dem i papirtynde skiver på mandolinen.
Fordel ca. halvdelen osten på pizzabundene, læg kartoffelskiverne taglagt ovenpå, dryp med olivenolie og krydr med salt.
Pres farsen ud af pølserne, og form den til små kødboller. Fordel dem på pizzaen og træk pizzaerne, med papiret, over på de varme bageplader. Bag dem gylden og sprød, 8-10 minutter.
Kålsalat
Forbered imens kålsalaten. Flæk den halve romanescokål og snit den i tynde skiver. Halver tomaterne og snit forårsløget i fine skiver. Arranger kålen på et fad, kom tomater og løg over.
Rør en dressing af reven citronskal og saften af citronen, evt. sennep, salt, peber og olivenolie. Smag til og vend ca. halvdelen med kål og tomater.
Gem resten af dressingen til dag 2 og 3.
Gulerødder
Skur gulerødderne og server som gnavegrønt.
Servering
Servér den gyldne pizza med sprød kålsalat og snack gulerødder.
Velbekomme