Sprødstegt multefilet med lun grønkåls/kartoffel salat, og lynsyltede tomater

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 4611 - dag 1
Skur kartoflerne og kom dem i kogende vand med salt. Læg låg på gryden og kog dem i ca 15 minutter, sluk for varmen og lad dem trække færdig.
Pil og hak hvidløg fint og kom dem i en gryde med eddike og sukker samt evt. spidskommen. Varm op til sukkeret er smeltet.
Skær tomaterne i ½ cm tykke skiver og kom dem i en skål, overhæld dem med den varme lage og lad dem trække imens du laver resten af retten.
Soigner multefileterne, tjek dem for skæl og skær overskydende skind fra, så du får nogle reelle fileter. Del dem i portions stykker, skær et par rids i skindet, pres lidt citronsaft over fiskekødet og drys med salt.
Skyl grønkålen grundigt i en stor skål koldt vand, afdryp godt og hak den meget fint.
Pil rødløgene og hak dem fint.
Vend grønkål med mayonnaise og hakkede løg, og smag til med citronsaft, salt og sort peber.
Hæld vandet fra kartoflerne, afkøl let under den kolde hane og skær dem i halve eller tykke skiver og vend i grønkålstataren. Smag evt til med mere salt og peber.
Sæt en stegepande over varmen og kom lidt olie på. Steg multestykkerne på skindsiden, 4-6 minutter. Sluk for varmen, vend dem og lad dem trække et minut.
Servér multen med skindsiden opad og med lun grønkåls/kartoffelsalat samt syltede tomater.