Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagt torskefisk med stegt polenta, grøntsagssauté og mozzarella

Bagt torskefisk med stegt polenta, grøntsagssauté og mozzarella

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mozzarellaer
  • 1 bundt rucola
  • 2 palermo-peberfrugter (i strimler)
  • ½ løg (i slanke både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i tern)
  • Alle de store tomater (i tern)
  • 1 pakke torskefisk med skind
  • 2 pakker polenta (i 2 cm tykke skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Skindet på torskefisken kan sagtens spises, men mange bryder sig ikke om blødt fiskeskind. Hvad enten du kan lide det eller ej, kan det godt betale sig at lade skindet sidde på fisken, mens den er i ovnen, da det er meget nemmere at fjerne, når fisken er tilberedt.

HUSK
Til i morgen: 
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min., og lad risene hvile i 5-10 min. Smag til med salt, og opbevar dem i en lufttæt beholder med låg til dag 2.


1. Tænd ovnen på 175 °C varmluft. Tag mozzarellaerne ud af køleskabet, og afdryp dem.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål til servering.

3. Sauter peberfrugt, løg og hvidløg i olivenolie i en dyb pande, 2-3 min. – det skal ikke tage farve, men blot mørne let.

4. Tilsæt squashtern, og sauter videre i 4-5 min. Krydr med salt.

5. Tilsæt tomattern, og lad dem varme med i 1-2 min. Smag til med salt og peber, og hold grøntsagssautéen lun på panden indtil servering.

6. Tjek imens fisken for ben, skær den evt. i 2 stykker på tværs, og læg dem i et ovnfast fad. Kom lidt olivenolie og gerne smør over fisken, og krydr med salt.

7. Bag fisken i ovnen, 6-9 min.

8. Skær imens polentaen i 2 cm tykke skiver, og vend dem evt. i mel – det behøves ikke, men det gør stegningen nemmere.

9. Steg polentaskiverne gyldne og sprøde i olivenolie på en varm pande, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt.

10. Fjern evt. skindet fra den bagte fisk (se køkkennote).

Servering
Anret stegt polenta, bagt torskefisk og grøntsagssauté på tallerkener. Top sautéen med brud af mozzarella og rucola, dryp evt. med lidt olivenolie, og krydr med peber.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her