Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med mangosalsa og perlebygsalat med hvidløgsdressing

Stegt fisk med mangosalsa og perlebygsalat med hvidløgsdressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 2 hjertesalater (i grove både)
  • 1 mango (i tern)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 bæger creme fraiche 18 %
  • 2 fed hvidløg (presset eller hakket fint)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ¼ pose rasp
  • 2 bægre topping (fennikel og rødkål)
  • 1 pose rucola

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Creme fraiche tæller som fedt i Sense-spisekassen, men hører dog til det mindst koncentrerede fedt, da der ’kun’ er 18 % i. Derfor kan der være en god stor top på en spiseskefuld.

Jo mere koncentreret, fedtet er, jo mindre top kan der være på en spiseskefuld. Derfor kan man også fint lande i kalorieunderskud eller -balance, selv om man nyder alle de gode fedtstoffer i fornuftige mængder.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1: Hjertesalat, agurk, fennikel, rødkål, rucola

Håndfuld 2: Mango

Håndfuld 3: Torskefisk

Håndfuld 4: Perlebyg, rasp

Fedt: Creme fraiche, olivenolie, smør

Smagsgivere: Hvidløg, salt, peber, eddike

1. Sæt vand over til perlebyg, fx i en elkedel.

2. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand, og kog perlerne møre under låg, 25 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og mangoen som angivet i ingredienslisten. Anret hjertesalaten på et fad.

4. Kom mangoternene og halvdelen af agurketernene i en skål, og vend det med lidt eddike, salt og peber.

5. Smag creme fraichen til med salt, peber og lidt hvidløg.

6. Soignér fisken for evt. ben og bughinder. Skær fisken i mindre tern a ca. 2 cm, krydr med salt, og vend dem i lidt rasp.

7. Varm en pande op, tilsæt 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør, og steg fisketernene sprøde, 4-6 min. i alt.

8. Hæld overskydende vand fra perlebyggen, og vend den med fennikel og rødkål samt 2 spsk. olivenolie og lidt eddike. Smag til med salt og peber.

9. Anret perlebygsalaten oven på hjertesalaten på fadet, og top med rucola og resten af agurketernene. Tegn streger af hvidløgsdressing henover.

Servering
Servér stegt fisk toppet med mangosalsa, og nyd perlebygsalat med kål, rucola og hvidløgsdressing til.

-