Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegt laks med kompot af søde kartofler og lynstegt palmekål

Stegt laks med kompot af søde kartofler og lynstegt palmekål

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Sådan gør du

KokkeKassen Uge 4011 - dag 1 Læg kikærterne i blød natten over – de er til dag 2. Gå fisken efter for eventuelle ben, del den i 4-8 portioner og krydr den med havsalt og sort peber. Skræl kartoflerne – både de almindelige og de søde og kog dem uden salt i 30-35 minutter, til alt er mørt. Tilsæt pillet hvidløg og en kvist timian efter 20 minutter. Tag timianen op, hæld næsten al kogevandet fra og puréer kartoffelmassen. Smag til med havsalt, sort peber og lidt olivenolie. Du kan evt. justere konsistensen med lidt mælk. Rib palmekålen og skær den i brede strimler. Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i mindre stykker. Vend salaten med skalotteløg i fine ringe, skal og saft fra en halv citron, havsalt og 3 spsk olivenolie (se tip dag 3). Steg laksen ved moderat varme på skindsiden i 8-10 minutter. Steg fisken færdig på skindsiden eller vend den og giv den et minut eller 2 på kødsiden – se tip. Tag fisken af panden. Steg palmekålen på samme pande i 2-3 minutter og krydr den med havsalt og sort peber samt et dryp citron. Træk skindet af laksen og server laksen med palmekålen, den søde kartoffelmos, den helt enkle salat og lidt citronsaft. Tip: Du kan se at fisken er stegt, når den skifter farve fra klar og mørkerød til mat og lyserød. Se evt. tips om dette på madbio.com. Thomas Hess
-