Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Stegt svinekød med bagte kartofler, dressing og sprød salat med vindruer

Stegt svinekød med bagte kartofler, dressing og sprød salat med vindruer

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 bagekartofler (i både)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bundt citrontimian (plukket)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 løg (i både)
  • 1 pakke nakkestykke af gris
  • 1 bæger creme fraiche 18 %
  • 1 rød hjertesalat (i både)
  • ½-1 bakke grønne stenfri druer (evt. i halve)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, squash, rød hjertesalat og druer

Håndfuld 3: Nakkestykke af gris

Håndfuld 4: Bagekartofler

Fedt: Olivenolie og creme fraiche

Smagsgivere: Hvidløg, citrontimian, salt, peber og eddike

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skyl og klargør kartofler, hvidløg og citrontimian som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir (efterlad lidt plads til kød, squash og løg), og vend dem med hvidløg, det meste af citrontimianen, salt og 2 spsk. olivenolie. Bag kartoflerne i 12-14 min.

4. Skyl imens squashen, og skær den i tern. Pil også løget, og skær det i både.

5. Opvarm en pande, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 2 min. på hver side, til det er godt brunet. Krydr med salt og peber.

6. Når kartoflerne har bagt i 12-14 min.: Vend rundt i kartoflerne. Kom brunet kød, løg og squash på bagepladen med kartofler, og steg det hele i 16-18 min., til kødet er gennemstegt. Lad gerne kødet hvile i 5 min., inden det udskæres.

7. Rør imens creme fraichen med salt, peber og et par dråber eddike.

8. Skyl salaten og druerne. Skær salaten i både, og halvér evt. druerne.

9. Kom salaten på et fad, tegn striber af creme fraiche-dressing henover, og top med vindruer og et lille drys citrontimian.

10. Skær kødet i skiver, og krydr med lidt salt og peber. 

Servering
Servér stegt svinekød med bagte kartofler og grøntsager, og spis salat med creme fraiche-dressing og vindruer til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-