Stegt svinekød og pasta med pesto, lynstegt palmekål og tomat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose semi di melone-pasta
-
1 bæger gør det selv-pesto (rucola, spinat og kerner)
-
1 stykke parmesan
-
1 svinefilet
-
Alle pæretomaterne (i tern)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Sæt resten af pestoen på køl, og nyd den f.eks. til frokost over de næste par dage.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Spinat, rødløg, palmekål, tomater Håndfuld 3: Svinefilet Håndfuld 4: Pasta Fedt: Olivenolie, pesto, parmesan Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, evt. eddike |
1. Sæt vand over til pasta.
2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
3. Kog pastaen 'al dente' i en gryde med kogende, saltet vand, 4-5 min.
4. Blend gør det selv-pestoen med 3 spsk. olivenolie og 1 spsk. revet parmesan, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.
5. Skær kødet ud i 2 medaljoner.
6. Steg kødet i ½-1 spsk. olivenolie ved høj varme, 2-3 min. på hver side. Tilsæt spinat, rødløg og hvidløg, når du vender kødet, og lad det stege med de sidste 2-3 min. Tag det hele af panden.
7. Tør panden af, og varm den op igen. Tilsæt ½ spsk. olie, og steg palmekålen i 2-3 min. Steg tomaterne med det sidste minuts tid, og krydr med salt og peber.
8. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule hænge ved). Vend pastaen med 3-4 spsk. pesto og palmekål med tomat. Smag til med salt og peber.
Servering
Servér pasta med pesto og grønt i dybe tallerkener, og top med stegt svinekød og spinat.