Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte auberginer med pasta, tomatsauce og grøn salat

Stegte auberginer med pasta, tomatsauce og grøn salat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose pasta penne
  • 1 aubergine (i tern a ca. 2 cm)
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • ½-1 kvist frisk rosmarin (blade plukket og hakket fint)
  • 1 fed hvidløg (hakket fint)
  • ½ citron
  • 1 hjertesalat (i grove stykker)
  • 1 agurk (i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico eller æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, og find en pande, en gryde samt alle ingredienserne frem. 

1. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinkvisten som angivet i ingredienslisten. 

2. Kom pastaen i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog pastaen al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

3. Varm lidt olie op på en pande, og brun aubergineternene på alle sider. Dryp evt. med ekstra olie under stegningen, men uden at det sejler i olie. Skru derefter ned for varmen, og steg auberginen mør i 3-4 min. Ryst af og til i panden.

4. Hæld tomatsaucen på panden med aubergine, og tilsæt rosmarin og hvidløg. Lad det simre i 2-3 min., og smag til med salt og peber. Spæd evt. til med lidt vand, hvis saucen er for tæt.

5. Rør imens 1-2 spsk. olie med 1-2 spsk. citronsaft. Vend salat og agurketern med dressingen, og smag til med salt og peber. 

Servering
Anret pastaen i en dyb tallerken, og fordel tomatsauce med aubergine ovenpå. Nyd salaten ved siden af.

-