Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte grøntsager i kokos med rød chili og ris

Stegte grøntsager i kokos med rød chili og ris

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • Alle ræddikerne (i tynde stave)
  • ½-1 pakke rispapir
  • 1 squash (i stave)
  • 1 palermo-peberfrugt (i strimler)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 dåse kokosmælk
  • Halvdelen af gulerødderne (i tynde stave eller revet groft)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 2½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom ræddikerne i en skål.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rispapirerne ved høj varme i ca. ½ min., til de puffer op, og er sprøde. Læg dem på et stykke fedtsugende papir eller et rent viskestykke, og krydr dem med lidt salt.

5. Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg squash og peberfrugt ved høj varme, til de har taget farve, og er sprødmøre, 1-2 min. Krydr med salt.

6. Tilsæt chili, hvidløg, kokosmælk og ½-1 dl vand til panden, kog op, og lad saucen simre i 1-2 min., til grøntsagerne er møre.

7. Tilsæt gulerødderne, vend rundt, og lad dem simre med i 1 min. Smag til med salt.

Servering
Fordel risene i en dyb tallerken eller skål, og top med grøntsager i kokos. Drys med ræddiker, og bryd sprøde rispapir hen over.

-