Stegte kikærter i pita med yoghurt, ansjos og salat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ agurk
-
150 ml yoghurt naturel
-
½ pose grønkål
-
1 bæger kikærter
-
Lidt citronsaft
-
½ bakke cherrytomater
-
2-3 løg
-
olie
-
1 pakke pitabrød
-
salt og peber
-
ansjoser
-
Evt. 2-3 fed hvidløg
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 5211 - dag 3
Hæld udblødningsvandet fra ærterne og sæt dem over i friskt vand og kog ærterne op. Sluk for varmen og lad dem stå i 10 minutter og hæld vandet fra.
Pil imens løg og evt hvidløg og hak det.
Smag yoghurten til med fint hakkede ansjoser, lidt af olien, salt, peber og citronsaft samt evt 1 fed presset hvidløg.
Skyl, rib og afdryp grønkålen.
Skær agurken i tern og kom begge dele på et fad.
Skær tomaterne i store tern. Flæk avocadoerne og fjern stenen, skrab kødet ud med en ske og skær det i skiver eller tern. Dryp med lidt citronsaft.
Sæt en god jernpande eller wok over ilden og kom olie på. Kom løg og evt. hvidløg i og steg det blødt og klart. Tilsæt de let kogte kikærter og lad det stege sammen i 5 minutter. Vend hakket grønkål. Lad det simre et par minutter og smag til med citronsaft, salt og peber.
Lun pitabrødene på en brødrister.
Kom de stegte kikærter med grønkål i lune pitabrød og top med agurk, tomat, avocado og yoghurtdressing eller spis som en varm kikærteret og servér med salat, lune pitabrød og yoghurtdressing til at dyppe i.
Sanne Venlov