Skorzonerrødderne skrælles grundigt og skylles efterhånden som de skrælles. Opbevar dem i vand, evt. med en anelse citronsaft. Sæt en gryde over med vand, salt og et par dråber olie. Snit skorzonerrødderne på skrå, i tynde splitter og blancher dem straks. Afkøl dem i koldt vand, når de er “al dente”. Ristes i rapsolien ved svag varme til de er gyldne. Persillen vendes med i sidste øjeblik. Dryp evt. med en anelse citronsaft.