Svinekotelet med baked beans & koriander*

Opskrift
1 personer
Ingredienser
-
½ chili
-
½ bakke (stilke) koriander
-
olivenolie
-
200 g pastinakker
-
1 svinekotelet
-
½ spidskål
-
1 tsk. salt
-
1 glas flåede tomater
-
salt og peber
-
1 spsk. muscovadosukker eller brun farin
-
1 portion kogte hvide bønner
-
1 tsk. sukker
-
2 spsk. eddike, gerne æbleeddike
-
3 fed hvidløg
Sådan gør du
Verdenskassen 1 pers/4 dage
Uge 0713 - Dag 4
Baked beans
Skræl pastinakken og riv den groft. Skær hvidløget i tynde skiver og hak chili (kassér evt. nogle af frøene) og korianderstilke. Sautér pastinak, hvidløg, chili og korianderstilke i olie i en varm gryde. De skal ikke tage farve. Kom flåede tomater, sukker og eddike i gryden og lad det simre i 10 minutter. Tilsæt de kogte bønner. Smag til med surt, sødt og salt.
Kål
Snit kålen fint og kom den i en sigte med salt og sukker. Lad kålen trække i 5 minutter og klem så kålen grundigt, så den bliver blød og ”mør”. Vend den med en smule hakket hvidløg og 1-2 spsk. eddike.
Svin
Steg koteletten i lidt olie på en varm pande, 3-4 minutter på hver side eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt og peber.
Servering
Servér straks koteletten med kål og bønner til.