Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rice bowl med spicy okse og sprøde grøntsager

Rice bowl med spicy okse og sprøde grøntsager

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • ½ brev grøntsagsbouillon
  • Alle gulerødderne (i tynde skiver)
  • 1 palermo-peberfrugt (i tern)
  • bundt grønkål (ribbet og hakket)
  • 1 tykstegsmedaljon
  • 1 løg (finthakket)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • ½ spsk. ingefær (revet)
  • ¼ chili (hakket fint)
  • ½ brev grøn karrypasta (efter smag)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vores grønne karrypasta er en skøn smagsbombe, der er proppet med asiatiske smage, såsom den friske smag af galanga og citrongræs samt et spicy indspark fra chili. Du kan med fordel starte lidt forsigtigt ud og nøjes med at tilsætte lidt karrypasta i starten, så kan du altid smage til med mere – for den er spicy!

HUSK:
Til i morgen: 
Du skal kun bruge halvdelen af de kogte ris i dag. Gem den anden halvdel på køl til dag 5.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 2½ dl kogende vand, og drys bouillonen i. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. og smag evt. til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, ingefæren og chilien som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom ½ tsk. olivenolie på en pande, og steg gulerødder, peberfrugt og grønkål i 2-3 min., indtil grøntsagerne er sprødmøre. Krydr med salt og peber. Tag grøntsagerne af panden, og sæt panden tilbage på blusset.

5. Skær imens kødet i strimler.

6. Varm yderligere ½ tsk. olivenolie op på panden, og steg løg, hvidløg, ingefær og chili med grøn karrypasta og kød i 2-3 min. Kom de stegte grøntsager tilbage på panden, vend rundt, og smag til.

7. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem i en beholder på køl til i morgen.

Servering
Anret risene i en skål, og top med spicy kød og grøntsager.


-