Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Svinemedaljon i fløde-tomatsauce med ris, lynstegt broccoli og snackgrønt

Svinemedaljon i fløde-tomatsauce med ris, lynstegt broccoli og snackgrønt

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)
  • ½-1 citron (saft)
  • 1 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 bæger fløde
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 glas tomater med grøntsager

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Anret gulerods- og agurkestave på et lille fad til snackgrønt.

4. Vend bægeret med skåret grønt med lidt citronsaft, salt og peber.  

5. Opvarm lidt olie på en pande, lynsteg broccoli i 2-3 min., og krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Kom det i en skål, og tør panden af. 

6. Skær svinefileten ud i 3 medaljoner.

7. Varm en pande op, kom olie på, og steg medaljonerne ved høj varme i 1-2 min. på hver side, til de er gennemstegte. Drys med bali-krydderi. 

8. Kom fløde, hvidløg og glasset med tomatsauce ved, og lad det simre i ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

Servering
Servér ris i dybe tallerkener, kom svinemedaljoner med fløde-tomatsauce ved, og top med lynstegt broccoli og snittet marineret grønt. Spis snackgrønt til. 

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her