Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Svinemedaljon i fløde-tomatsauce med ris, lynstegt broccoli og snackgrønt

Svinemedaljon i fløde-tomatsauce med ris, lynstegt broccoli og snackgrønt

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 2 poser hvide jasminris
  • ½ pose gulerødder (i stave)
  • agurk (i stave)
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)
  • ½-1 citron (saft)
  • 2 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 2 bægre fløde
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 glas tomater med grøntsager

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Anret gulerods- og agurkestave på et lille fad til snackgrønt.

4. Vend bægeret med skåret grønt med lidt citronsaft, salt og peber.  

5. Opvarm lidt olie på en pande, lynsteg broccoli i 2-3 min., og krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Kom det i en skål, og tør panden af. 

6. Skær svinefileten ud i 5 medaljoner.

7. Varm en pande op, kom olie på, og steg medaljonerne ved høj varme i 1-2 min. på hver side, til de er gennemstegte. Drys med bali-krydderi. 

8. Kom fløde, hvidløg og glasset med tomatsauce ved, og lad det simre i ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

Servering
Servér ris i dybe tallerkener, kom svinemedaljoner med fløde-tomatsauce ved, og top med lynstegt broccoli og snittet marineret grønt. Spis snackgrønt til. 

-