Tortillas med krydret kalkun og kikærtesalat med peberfrugt
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kogte kikærter
-
Alle tomaterne
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 pose majs
-
½-1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 glas ketchup
-
1 pakke majstortillas
-
1 lime
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx hvidvinseddike)
-
evt. chilisauce
-
evt. chili
Sådan gør du
Køkkennoter: Vores tortillas har ikke brug for særligt meget varme. Jeg foretrækker at varme dem én ad gangen på en tør, varm pande og holde dem lune i et rent viskestykke. Du kan også smække hele stakken i mikroovnen i ½-1 min.
Hvis du synes, dine tortillas mangler lidt ekstra spark, kan du komme lidt chilisauce eller frisk chili i, hvis du har.
Inden du går i gang: Sæt vand over til kikærter, og skyl alle grøntsagerne og limefrugten.
Kikærtesalat
1. Kom kikærterne i kogende, saltet vand, og kog dem i 1-2 min.
2. Skær imens peberfrugten i slanke både, og skær tomaterne i små tern. Læg ca. ⅓ dl tomattern til side i en lille skål til tortillas.
3. Afdryp kikærterne, og vend dem med peberfrugten og resten af tomatternene. Krydr med salt, og smag til med ¼-½ spsk. olivenolie og 1-1½ spsk. lys eddike.
Krydret kalkun med majs
4. Varm lidt olie op på en stor pande, og steg kalkunen ved super høj varme i 5-6 min.
5. Kom majs på panden, og steg videre i 1-2 min. Tilsæt buena vista-krydderi efter smag, og vend rundt.
6. Kom ketchup på panden, og lad det koge op 1 minuts tid. Smag til med salt og evt. en smule lys eddike og chili, og kom den krydrede kalkun i en skål.
Tortillas
7. Varm tortillas i mikroovnen eller på en pande (se køkkennote).
8. Skær imens limefrugten i både, og kom dem i en skål.
Servering:
Fyld tortillas med krydret kalkun og tomat, dryp med limesaft og evt. chilisauce, og nyd kikærtesalaten til.