Tandoori-kalvekød og couscoussalat med grillet grønt og yoghurt
Opskrift
Ingredienser
-
1 squash
-
1 citron
-
1 pose couscous
-
1 pakke kalvekød i skiver
-
½-1 brev tandoori-krydderiblanding
-
½-1 fed hvidløg
-
1 bæger yoghurt naturel
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx hvidvinseddike)
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous, og skyl grøntsagerne og citronen.
Couscoussalat
1. Skær auberginen i skiver, og drys den med lidt salt. Skær squashen i skiver, og skær peberfrugten i små tern. Halvér citronen.
2. Dup evt. auberginen tør. Varm en pande op, tilsæt en gavmild sjat olie, og steg auberginen i ca. 8 min., til den er gylden og mør. Kom squashen ved efter 2 min. af auberginens stegetid, og lad den stege med i ca. 6 min., til den er gylden.
3. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 2 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
4. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med de lune grøntsager og peberfrugten, og smag til med citronsaft, salt, olivenolie og lidt eddike.
Tandoori-kalvekød og yoghurt
5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side, eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og tandoori-krydderi.
6. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør yoghurten med lidt revet hvidløg, salt og evt. en smule olivenolie.
Servering
Anret couscoussalaten med tandoori-kalvekød på tallerkener, og nyd yoghurten til.
Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan
Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug
