Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Thai style-oksekød i kokosmælk med grøntsager, ris og lime

Thai style-oksekød i kokosmælk med grøntsager, ris og lime

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • pose hvide jasminris
  • 1 bakke cherrytomater på gren (i halve)
  • 1 lime (halveret)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 bundt koriander (plukket, stilkene snittet fint)
  • 1 løg (i tynde både)
  • ½ pose gulerødder (i skiver på skrå eller i strimler)
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • ½-1 stykke ingefær (revet)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 palermo-peberfrugt (i strimler)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Anvendelsen af oksetern sous vide nedbringer koge/stegetiden, så du kan nyde en ret, der i virkeligheden er slowfood, i hverdagen.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Cherrytomater, løg, gulerødder og peberfrugt

Håndfuld 3: Oksetern sous vide

Håndfuld 4: Hvide jasminris

Fedt: Olivenolie og kokosmælk

Smagsgivere: Salt, peber, bangkok-krydderi, lime, ingefær og koriander

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 2 dl kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad derefter risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør grøntsager, lime, ingefær og koriander som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom cherrytomaterne i en skål, og vend dem med saften af ½ lime, salt og et drys bangkok-krydderi. Anret på et fad, og top med frisk koriander. 

5. Opvarm en stor, dyb pande eller en bredbundet gryde, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg løg og gulerødder i 2-3 min. ved høj varme.  

6. Tilsæt oksekød, væden fra kødet, revet ingefær, lidt bangkok-krydderi, kokosmælk og en ½ dl vand til panden. Læg låg på, og lad det simre i 5-6 min. 

7. Tag låget af panden, tilsæt peberfrugt, og kog i yderligere 2 min. Smag retten til med limesaft, salt og peber. 

Servering 
Anret ris i dybe tallerkener, fordel thai style-oksekød henover, og top med marineret tomat og koriander. Dryp med evt. overskydende limesaft.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her